Ønsket fra husbyggere i hele Norden har været klart: Vi ønsker at kunne blæse løsuld i præfabrikerede elementer og være sikker på, at der ikke vil opstå sætninger under transporten – er det overhovedet muligt? Nu er svaret ja!
Men vi starter fra begyndelsen. Supafil Max er et spændende produktudviklingsprojekt hos Knauf Insulation. Det handler om en industrialiseret præfabrikeret rig, der indblæser løsuld i store overflader og færdiggør det præfabrikerede element. Du hører – en perfekt løsning til alle husbyggere, der bygger huse på fabrik.
Hårde tests hos rise
Interessen fra husbyggerne har været stor, men af åbenlyse grunde har de bedt om en form for garanti for, at der ikke opstår sætninger i løsulden under transport.
– Knauf Insulation har arbejdet i flere år for at finde en løsning, og for at få en tredjepartskontrol heraf kontaktede vi RISE, forklarer Kenneth Ingmarsson, Teknisk Chef for Knauf Insulation i Norden. Hos RISE (Research Institutes of Sweden) blev produktet underkastet uafhængige, internationale vibrationstests og autentiske transporter i forskellige typer lastbiler på forskellige vejtyper. Og det gik godt!
– Efter en uge med stenhårde tests landed vi i præcis den rigtige tæthed. Det betyder, at vi nu har et certifikat for transport, desuden med en god sikkerhedsmargen, siger en meget tilfreds Kenneth Ingmarsson.
Sådan blev testen udført
Prøven blev udført, således at løsuld blev blæst manuelt ind i regelmæssigt opførte elementer, både mindre elementer og fuldstørrelse vægelementer i forskellige udførsler. Vibrationstesten som blev foretaget indebar at elementet fastgøres på en rig, som ryster kraftigt i en times tid.
– Det er en gigantisk rystelse i et bredt frekvensspektrum; hvad som helst ville ryste i stykker under testen, bekræfter Kenneth og fortsætter:
– Vi blæste, rystede, tømte, blæste nyt, rystede og tømte indtil vi fandt det rigtige densitetsniveau. Derefter testede vi også ved at transportere elementerne på trailer ad forskellige veje. Vi målte igen – og det viste sig, at der heller ikke var opstået nogen sætning under transporten.
Næste trin – sintef-certifikat
Det indebærer at Knauf Insulation har åbnet markedet for at indblæse løsuld på fabrikken – og som den første leverandør har en tredjepartskontrolleret sætningstest. Nu starter processen med at konvertere til SINTEF-certifikat, et naturligt skridt da der allerede nu er meget stor interesse fra norske husbyggere.