Espen tvivlede – men blev modbevist

By Anonymous
november 04, 2016

Espen Rudshaug, projektleder hos Skanska Norge AS, tvivlede på løsuld som isoleringsmetode. Testresultater og referencemateriale overbeviste ham. Lavenergi- og passivhusene i den nye Finstad Park i Ski blev isoleret med Supafil Frame fra Knauf Insulation.
– Jeg er virkelig tilfreds – og glad for at jeg blev modbevist.

Finstad Park i Ski, cirka 30 kilometer syd for Oslo, er et stort byggeprojekt, der omfatter ti bygninger og i alt 262 lejligheder. Der har i gennemsnit arbejdet 70 personer på byggepladsen gennem fire år, og i 2017 afsluttes hele projektet med de sidste fire passivhuse.
Projektet begyndte med tre huse, som blev opført efter de nuværende myndighedskrav (TEK10), derefter blev der opført tre lavenergihuse (der vil have 25 procent lavere energiforbrug end de nuværende), og til sidst de fire passivhuse. Det faktiske resultat blev bedre end dette.
– Standardhusene er 25 procent mere energieffektive end standardkravene. Og lavenergihusene har en udnyttelse af energien på 78–79 procent, altså lige på grænsen til de 80 procent energiudnyttelse, som er kravet for passivhuse, siger Espen Rudshaug.

Først tvivlende
En vigtig forklaring er, at alle husene er bygget med de samme ydervægge med et tykt, bærende stålskelet, der giver plads til meget isolering. Husene adskiller sig, enkelt fortalt, ved vinduernes isoleringsevne og graden af effektiv varmegenvinding i ventilationen.
– Først var jeg tvivlende over for løsuld. Mit store fokus er på kvaliteten, og jeg var bekymret for, om løsulden ville pakke sig sammen med tiden og efterlade den øverste del af væggene med dårlig isolering, siger Espen Rudshaug.
Derfor satte han sig ind i den grundige dokumentation, der findes om virkningerne af Supafil Frame. Derudover undersøgte han referencemateriale, blandt andet i Trondheim.
– Akkurat som alle andre er jeg naturligvis glad for, at løsuld sparer tid og ikke er årsag til unødvendigt spild. Desuden er mine tømrere ikke helt vilde med at arbejde med traditionel isolering, siger Espen smilende.

Kvaliteten først
Men det er kvaliteten i arbejdet, der er det vigtigste, og også der er Espen tilfreds. Selvom han forsikrede sig om, at arbejdet blev udført, som han ønskede.
– Jeg ville ikke have byggeelementerne leveret isolerede og færdige, jeg ville blæse isoleringen ind på stedet. Jeg mener stadig, at der er større risiko for, at isoleringen pakker sig sammen under transport på en lastbil.
Isoleringen blev altså udført på stedet af Ringsaker Takelement, som fremstillede vægelementerne, og løsuldsentreprenørerne Frogner Isolering i Løken og Norsk Husisolering. Alle brugte de Supafil Frame fra Knauf Insulation.
– Jeg er særligt tilfreds med, hvordan løsulden fordeler sig i alle krinkelkrogene i vægelementerne. Det giver en garanteret effektiv isolering.