Historie: Professoren og jagten på den gode klimaskærm

– Jeg søger efter de små og store forandringer, der skaber den gode klimaskærm. En del af dem er oplagte, mens andre er lidt mere komplicerede, siger han.

Udtrykket “Den gode klimaskærm” er Johnny Kronvalls egen opfindelse, der skal lede tankerne hen på “det gode liv” og “den gode samtale”. Han kan tale og skrive længe om den gode klimaskærm – senest til et kommende nummer af et populærvidenskabeligt tidsskrift – men dybest set handler det om tre ting: bygningen skal være velisoleret, lufttæt og fugtsikker. Vi tager det i samme rækkefølge.

Velisoleret 

– Her er der nok mest at gøre. Nogle gange bliver materialevalget i byggeriet håndteret lidt som en “hestehandel”. Dermed mener jeg, at det ofte forhandles væk i løbet af processen. Selvom der er foreskrevet isolering med en bestemt lambdaværdi, er det ikke altid sikkert, at det bliver sådan i praksis.

– I mine øjne er det nærmest uansvarligt ikke at bygge med de bedste materialer, der findes! Vi taler om bygninger, der vil stå i mange årtier – og lige så længe har man økonomiske fordele af en bedre isolering. Her har glasuld en klar fordel sammenlignet med stenuld. Den skal øges alt for meget i vægt og bliver svær at arbejde med, hvis man vil i nærheden af de samme gode varmeisolerende egenskaber som glasuldsprodukter med lav lambdaværdi.

Lufttæt

 – Efter oliekrisen i 70’erne begyndte flere og flere at indse vigtigheden af lufttætte hus for at holde varmeomkostningerne nede. Da jeg var ph.d.-studerende ved Lunds Universitet i 70’erne deltog jeg i udviklingen af en metode til tæthedsprøvning til måling af bygningers lufttæthed. Denne metode blev senere til svensk og international standard.

– Det synes jeg, at både opdragsgiverne og entreprenørerne klarer godt i dag. En tæthedsprøvning af en bygning er også en god målestok for kvaliteten og nøjagtigheden af stort set alt byggearbejdet. 

Fugtsikker

 – Også når det kommer fugtsikkerhed, har branchen i høj grad taget ansvar. Man anvender den eksisterende viden, man har tjeklister og udfører kvalitetskontrol, så man ikke overser noget. De fleste større entreprenørvirksomheder har specialister inden for området, og de undersøger fugtsikkerheden allerede i projekteringsfasen, inden byggeriet sættes i gang.

De lyder måske enkelt, men den gode klimaskærm er resultatet af en lang række små og store beslutninger inden for disse tre delområder. De er under påvirkning fra en række aktører, lige fra forbrugere til industri og bygherrer, alle med forskellige interesser. 

Vejen er udstukket

– Det er kompliceret, men retningen er der ingen tvivl om, siger Johnny Kronvall og peger på PBF, det nye plan- og bygningsreglement, som den svenske regering udarbejdede sidste år.

I den nye PBF hedder det, at alle bygninger i Sverige, i henhold til et EU-direktiv, skal være såkaldte nær nulenergi-bygninger fra og med 31. december 2020.

– Alle eksperter er i dag enige om, at passive energiløsninger er den rigtige vej at gå for at minimere bygningernes energitab.

Med andre ord at opfylde professor Johnny Kronvalls vision om den gode klimaskærm.

Fakta om Johnny Kronvall

Johnny Kronvall, 69, er professor emeritus i bygningsteknik ved Malmö Universitet. Han fik sin doktorgrad i 1980 med afhandlingen “Air flows in building components” ved Lunds Tekniske Højskole.

På hans CV finde man blandt andet stillinger som overingeniør og enhedschef ved SP’s byggetekniske laboratorium, chef ved afdelingen for bygningsfysik i rådgivningsvirksomheden WSP samt rollen som adjungeret professor og forskningsvejleder på arkitektskolen ved LTH.Bæredygtigt byggeri har været et gennemgående tema, både under og efter erhvervskarrieren. Efter at Johnny Kronvall gik på pension, har han påtaget sig forskellige rådgivnings- og uddannelsesopgaver i eget virksomhedsregi.

Han har også haft en markant profil i debatten. I en debatartikel i tidsskriftet Byggindustrin rettede han en hård kritik mod byggebranchen, der alt for ofte fravælger højtisolerende glasuld i byggeprojekter.