Lambda 35 – ny standard for bedre økonomi og miljø

By Anonymous
juni 26, 2016

Nu øger Knauf Insulation kvaliteten på standardproduktet EcoBatt – men prisen bliver den samme.

Ved at sænke lambdaværdien til 35 øges energieffektiviteten: det sparer penge for kunden, det er bedre for miljøet, og det gør produktet mere attraktivt hos forhandlerne.
– Det her er endnu et lille skridt – men et vigtigt skridt – mod bedre energiforbrug i boliger og andre bygninger, siger Peter Isacsson, chef i Norden for Knauf Insulation.

Nye EcoBatt lanceres med den lavere lambdaværdi 35. Ændrede produktionsmetoder betyder endnu bedre isoleringsevne, men både vægten og prisen er den samme.
– Det er yderligere et skridt i den rigtige retning og ligger helt på linje med hårdere kravspecifikationer i byggebranchen og en større bevidsthed, når det gælder miljø og bygningers økonomi over en hel livscykel, siger Kenneth Ingemarsson, teknisk chef hos Knauf Insulation Norden.

Hurtig udvikling
Der ligger nye produktionsmetoder bag forbedringen af EcoBatt, og ifølge Kenneth Ingemarsson fortsætter arbejdet med at udvikle glasuldens kvalitet og egenskaber.
– For ikke så mange år siden havde vi en lambdaværdi på omkring 40 som standard. Nu er vi på 35, og udviklingen går kun i én retning for os som glasuldsproducent. I det her race har stenuldsproducenterne svært ved at følge med, eftersom lavere lambda for dem er ensbetydende med højere densitet, tungere konstruktioner, et vanskeligere materiale at arbejde med og højere transportomkostninger.

Fordele ved den nye EcoBatt35

  • Cirka seks procent bedre isoleringsværdi sammenlignet med stenuld lambda 37.
  • Morgendagens isolering: flere og flere kræver energismarte løsninger, lavere energiforbrug og i sidste ende mindre miljøpåvirkning.
  • Bedre isoleringsværdi, men lige så mange kvadratmeter pr. pakke.
  • Samme pris og samme format som forgængeren EcaBatt36.
  • Flere kvadratmeter pr. pakke sammenlignet med stenuld lambda 37.
  • Mindre lagerplads pr. kvadratmeter – både på byggestedet og hos forhandlerne – sammenlignet med stenuld lambda 37.
  • Flere kvadratmeter pr. levering sammenlignet med stenuld lambda 37.