Ny koncernchef for Knauf Insulation

By Anonymous
februar 25, 2016

Thies Knauf er udnævnt til ny administrerende direktør, koncernchef, for Knauf Insulation Group, hvor han efterfulgte Tony Robson på posten den 1. december. Tony Robson var koncernchef i godt ti år.
Thies Knauf har arbejdet i forskellige afdelinger inden for Knauf-koncernen i over 40 år og var blandt andet meget involveret i beslutningen om at starte Knauf Insulation i 1978. I starten bestod det af en virksomhed i Indiana, USA med en omsætning på en million euro om året.
– Jeg havde ikke drømt om, at det skulle blive til en af de globale aktører inden for isolering med en omsætning på næsten 1,7 milliarder euro, siger Thies Knauf og fortsætter:
– Når jeg nu vender tilbage til Knauf Insulation er det en virksomhed, der er godt rustet til stor succes de kommende år. Jeg ser frem til at samarbejde med kolleger i hele verden om at opnå denne succes.