I 2013 slog de derfor deres virksomheder sammen og stiftede Bergen Prosjekt og Sotra
Entreprenør AS i Godvik vest for Bergen.
– Det var et vellykket træk. I dag har vi 50 ansatte tømrere og en omsætning på cirka 120 millioner kroner, siger Yngve Veland.
Sammenlægningen skete for cirka fem år siden, men de to kompagnoner drev inden da hver deres virksomhed i godt 20 år. Kombinationen af
mange års erfaring og fælles styrke har gjort den nye virksomhed til en aktør, man også skal regne med i lidt større sammenhæng.
Bergen Prosjekt og Sotra Entreprenør har specialiseret sig i både nybyggeri af kontorer og boliger samt indretningsprojekter. Blandt de
seneste års mere krævende projekter finder man såvel Swecos som Multiconsults nye kontorer i Bergen.
Købte en container
Yngve Veland er ikke bange for at teste nye ting og prøve at gå nye veje. For cirka tre år siden ville han prøve nye løsninger til isoleringen.
Den dengang relativt nye aktør på markedet, Knauf Insulation, lokkede og var et forsøg værd.
– Vi købte en container med EcoBatt, og det fungerede godt, siger Yngve.
Testen gik godt, og den prisbillige kvalitet var præcis, hvad Bergen Prosjekt og Sotra Entreprenør havde brug for
– og hvad deres tømrere ville have.
– Ja, vores tømrere synes, at EcoBatt er meget behageligt at arbejde med, og det giver ingen kløe. Nu bruger vi
bortset fra nogle få undtagelser kun glasuld fra Knauf Insulation. Men vi køber ikke containere længere – vi får den fra Byggmakker Proff Gravdal.
Det er nemmere på den måde, ler Yngve.